BV foto
  • Home / Forside
  • Senest tilføjet
  • Alle fotos (nyeste)
  • Alle Albummer
  • Mini Studio Photos
  • Sønderborg
  • Højvande i Sdbg.
  • SIGEP Rimini 2018
  • Hajkutter Regatta
  • Sejl Barkning
  • Middelalder-Festival
  • Tidligt Forår
  • Stormflod Nysted
  • HDR effekt
  • Udenfor Sæsonen
  • Produktfotos
  • Dyr i Zoo
  • Blandede Bolcher
  • Photoshopped
  • Fra Gamle Dage
  • Haugesund, Norge
  • Classic Cars
  • Snelandskab i byen
  • Street Art
  • Diverse Koncerter
  • Foto Essays
  • Om BV foto
  • Kontakt
Home / Essays / 2016 / July / Foto-Essay: Love-locks på Bryggebroen
Share
22 July 2016

Foto-Essay: Love-locks på Bryggebroen

Bryggebroen, Love-locksFoto-Essay: http://bvfoto.net/essays/2016/07/foto-essay-love-locks-pa-bryggebroen

Endnu et københavnerbillede til forklaring... For dem, der ikke bor eller kommer i København, eller bare ikke er storbymennesker, vil jeg lige forklare dette foto. Det er hængelåse, som folk har låst fast på stålwirerne på siden af Bryggebroen, som går fra Fisketorvet til Islands Brygge. Hver især repræsentere de en kærlighedshistorie. Det kan være et kærestepar, ægtepar eller et forælder/barn forhold. Sidstnævnte forklare muligvis sutterne i nogle af låsene. Folk har så symboliseret deres kærlighed ved at låse et minde fast til broen, hvorefter de har smidt nøglerne væk (mange af dem sikkert i havnen). Derfor kaldes de Love-locks og kærlighedslåse på dansk.
Fænomenet findes ikke kun i København, men er et udbredt storbyfænomen, som kan findes i mange europæiske storbyer herunder bla. Paris, Berlin og Rom. Også Wikipedia har artikler om dette og jf. samme kan fænomenet spores helt tilbage til Serbien fra før 2. verdenskrig: Wiki - Kærlighedslås
Mange steder har det i midlertidigt givet anledning til en del bekymring i de kommunale forvaltninger, i det at så mange låse af jern og stål trods alt har en hvis vægt, der potentielt kan gå ud over sikkerheden på broen. Og i Københavns Teknik- og Miljøforvaltning var denne bekymring da også tilstede. Så de satte simpelthen en arbejdsgruppe på sagen. Jeg gætter på, der var nogle skarpe ingeniører med iblandt. De gik så i gang med at måle og regne på, hvordan denne permanente vægtforøgelse på wirerne evt. kunne påvirke sikkerheden. Konklusionen var efterfølgende, at der ikke umiddelbart var nogen fare på færde, men man vil holde nøje øje med udviklingen, og er klar til at gribe ind, hvis det bliver for voldsomt og deraf usikkert. Yderligere besluttede man at fænomenet måtte anses at være værdiskabende for byen, således at man ikke ønskede nogle forbud (medmindre der senere opstår et sikkerhedsproblem).
I andre storbyer har man i midlertidig lavet forbud mod opsætning af love-locks flere steder. Både af hensyn til sikkerhed (f.eks. hvis et hegn kan vælte ned over folk pga. vægten), men andre steder også pga. æstetikken eller andre årsager.
På Bryggebroen i København kommer der stadig flere låse til, og kun tiden kan vise, om de får lov til at blive hængende. Billedet her er fra juli 2013.
Lidt mere info fra DR Nyhederne 1. juni 2015.

Essay: Fotografering forstærker oplevelsen Foto-Essay: Unicorn cyklen på Vesterbro
View all essays by month
Links
  • Forside
  • Alle fotos
  • Albummer
  • Mini Studio
  • HDR
  • Photoshop
  • Produktfotos
  • Bolcher
  • Zoo
  • Gamle Dage
  • Foto Essays
  • Om BV foto
  • Kontakt
  • P. Hermann
Copyright © BV foto, Danmark 1974 - 2023   |   All rights reserved   |   bv@bvfoto.net   |   www.bvfoto.net     | Built with Koken